Forsvarets Intendanturkorps historie

Af Niels K. Skov, generalmajor.

Intendanturtjenesten i Hæren og Hærens Forplejningskorps samt korpsets opgaver indtil oprettelsen af Forsvarets Intendanturkorps i 1951. Grundstammen i det nye korps var en sammenlægning af Hærens Forplejningskorps med sin tvillingbror fra Søværnet. Det synes derfor naturligt som led i en samlet redegørelse også at omtale  Intendanturtjenesten i Søværnet og Flådens Forplejningskorps.

Flådens forplejning gennem tiderne

Den følgende beskrivelse af søværnets forhold er foretaget på grundlag af en artikel herom udarbejdet ved korpsets 100 års jubilæum i 1968.

Love og bestemmelser vedrørende Flådens forplejning er gennem tiderne tilpasset krigsskibenes behov og landets forfatningsmæssige forhold.

Før oprettelsen af Flådens Forplejningskorps i 1868 havde der i århundreder eksisteret administrative og organisatoriske bestemmelser for dette område, men personellet, som var ansvarlig for forvaltningen, havde ikke tidligere udgjort et selvstændigt korps.

Indtil det 16. århundrede udrustedes rigets flåde efter behov på kongens ordre ved udskrivning af skibe, udrustning og mandskab fra købstæder, len og bisper. Kong Valdemar d. 2.s jyske lov fra 1240 bestemte således, at den enkelte skibschef selv skulle medbringe den for besætningen nødvendige forplejning, og denne enkle, decentrale forvaltningsform viste sig de næste tre århundreder at være tilstrækkelig.

I 1536 udstedte Kong Christian d. 3. visse forvaltningsmæssige bestemmelser for krigsskibenes anvendelse af provianten og rationernes størrelse, og hermed indledtes den periode, i hvilken flådens forplejning m.v. var henlagt direkte under kronen. De administrative funktioner udførtes af personel fra slotsforvaltningen, og indtil 1643 deltog kongen personligt i kontrollen med leverancerne og underskrev egenhændigt flådens regnskaber.

Efter 1655 blev marinens ledelse og administration udskilt fra slotsforvaltningen, admiralitetet oprettet og søetatens inspektionsofficer overtog tilsynet med forplejningsmæssige forhold. Herunder hørte bl.a. forvaltningen af de omfattende naturalie-ydelser, som udgjorde en væsentlig del af lønningen til flådens personel.

Det overordnede ansvar for intendanturforvaltningen placeredes i 1677 ved generalkommissariatet for krigsmagten, og i de efterfølgende år udsendtes detaillerede bestemmelser for forplejningsregnskaberne.

Indtil 1718 havde intendanturpersonellet haft civil status. Nu fik skibenes proviantskrivere imidlertid rang af premierløjtnanter, og allerede året efter fortsatte udviklingen på land, hvor de nyudnævnte divisionskvartermestre, som udførte intendanturarbejdet, først opnåede officersstatus og derpå fik deres stillingsbetegnelser ændret til intendanter.

I 1752 autoriseredes Kong Frederik den 5.s søe-krigsartikelsbrev, som uden væsentlige ændringer dannede grundlaget for bl.a. den forplejningsmæssige forvaltning de næste 100 år.

Efter flådens totale tilintetgørelse i 1807 påbegyndtes en genopbygning præget af tidens tekniske fremskridt og dampens anvendelse som fremdrivningsmiddel. Under den første slesvigske krig og samtidig med junigrundloven udsendte Marineministeriet de reglementer og instrukser, som bl.a. var gældende  for den intendanturmæssige forvaltning ved Forplejningskorpsets etablering. Naturalieydelsernes ophør i 1862 og flytningen af flådens proviant- og  fadeværksmagasin fra den gamle proviantgård på Slotsholmen til Arsenalets nordre fløjbygning på Holmens område i løbet af vinteren 1866-1867 markerede væsentlige forbedringer i forplejningsforvaltningen.

Oprettelsen af Flådens Forplejningskorps

Erfaringerne fra de slesvigske krige og nederlaget i 1864 danner baggrunden for de efterfølgende reorganiserings- og koordineringsbestræbelser indenfor det danske forsvar.

Ved lov af 24. april 1868 oprettedes Flådens Forplejningskorps, bestående af 1 overintendant, 2 intendanter og indtil 25 reserveintendanter og underintendanter.

 

panserskibet rolf krake.jpg

Anskaffelsen i 1824 af et dampskib til flåden var set i et større sammenhæng et dristigt skridt, der vidner om evnen til at udnytte nye muligheder. På samme måde var anskaffelsen af panserskibet ROLF KRAKE en tilsvarende kendsgerning.

anker.jpg3 reserveintendanter og 2 underintendanter skulle være tjenstgørende i fredstid, og der kunne årligt optages 4 elever. Disses uddannelse og øvrige personelle forhold blev tilrettelagt på tilsvarende måde som ved Hærens Forplejningskorps.

Det nyoprettede korps henlagdes som den tidligere intendanturvirksomhed under admiralitetets 3. afdeling, og overintendant Emilius Ferdinand Ancker, der i 1856 var blevet udnævnt til intendant, blev dets første chef. Korpsets opgave var primært af personelforvaltende karakter,  idet de udøvende funktioner i land var henlagt under chefen for Orlogsværftet. I 1871 blev der således udsendt en instruks for intendanten ved det nyetablerede proviant- og fadeværksmagasin, og heri bl.a. bestemt, at ekvipagemesteren skulle afgøre eventuelle uoverensstemmelser i forholdet mellem skibe og magasin.

 

Søværnets Intendantur

Korpsets navn blev ved ny lov om Søværnets ordning af 20. maj 1880 ændret til Søværnets Intendantur. Samtidig ændredes personelnormerne, så der foruden overintendanten og de 2 intendanter oprettedes 5 stillinger som  skibsintendanter og 6 underskibsintendantstillinger. Overintendanten og intendanterne var embedsmænd, skibsintendanterne bestillingsmænd og underskibsintendanterne var underofficerer.

Ombord havde man holdt fast ved stillingsbetegnelsen proviantforvalter, men nu indførtes de nye titler.

Overintendanten skulle være chef for Intendanturen. Han skulle tillige være bestyrer af flådens proviantmagasin og som sådan være underlagt chefen for Orlogsværftet.

Marineministeriet oprettede i 1881 et centralkontor og et lønningskontor. Disse og magasinkontorerne blev underlagt en chef for regnskabsvæsenet, der som en af sine arbejdsopgaver fik besigtigelserne på proviant- og beklædningsmagasinerne.

I l884 blev overintendant H.N.O. Johnsen chef for Søværnets Intendanturkorps. Han var veteran fra begge sydslesvigske krige og havde bl.a. været chef for en kanonchalup i 1864.

Han reorganiserede i løbet af 20 år intendanturtjenesten og forbedrede intendanternes uddannelse.

Beklædningsmagasinet, der hidtil havde bevaret en særstilling, blev også underlagt intendanturen.

I 1902 påbegyndtes en undersøgelse af forsvarets ordning og i 1908 fremlagde den nedsatte kommission sin betænkning.

For Søværnets Intendanturkorps vedkommende betød ordningen en mindre reorganisation.

Indtil 1899 var overintendant Johnsen både korpschef og bestyrer af proviantmagasinet, men arbejdsområdet blev så stort, at der måtte ansættes en selvstændig bestyrer af magasinet.

løvhytten.jpg

Denne fik kontorer i depotbygningen og overintendanten beholdt selv den lille kontorbygning i Arsenalets kuglegård, kaldet "Løvhytten". På billedet ses løvhytten med proviantmagasinet i baggrunden

Mellemkrigsårene og genopbygningen efter 2. verdenskrig

I 1923 blev Søværnets Intendantur nedlagt og Beklædnings- og proviantmagasinet blev sammen med Flådemagasinet underlagt Flådestation Holmen.

I de efterfølgende år gik intendanturtjenesten i søværnet delvis i opløsning. Årsagerne var dels den forringede placering i det militære system, dels den omstændighed at civile og militært personel fra andre tjenestegrene udnævntes til intendanter og overintendanter.

 

depotskibet ægir.jpg

Depotskibet ÆGIR overtaget i 1948. Anvendt som moderskib for ubåde og kadetskib.

I 1932 genopstod intendanturen igen som korps, og dets chef blev stabsintendant C.C.A.V. Ibsen. Søværnets Intendantur, som direkte blev underlagt Marineministeriet, fik igen et solidt grundlag at arbejde videre på. Til sin rådighed havde chefen en tjenestegørende overintendant, et sekretariat og en indkøbsafdeling. Direkte under sig havde han flådemagasinet, som bestod af 16 magasinområder, beklædningsmagasinet, proviant- og servicemagasinet, vaskeriet og magasinet for kasseret gods. Samme år udsendtes instrukser for chefen for Søværnets Intendantur samt magasinbestyrerne og heri var rammerne og grundlaget for korpsets opgaver og virksomhed fastlagt.

I forbindelse med genopbygningen efter 2. verdenskrig og modtagelsen af nye skibe og våbentyper opstod der et stort behov for ændringer og tilpasninger i såvel de tekniske tjenester som forsyningstjenesten. Søværnets Intendantur var imidlertid den institution, der var mindst berørt af ændringerne efter krigen og de nævnte rammer, der var udsendt før krigen var derfor gældende helt frem til oprettelsen af Forsvarets Intendanturkorps den 1. november 1951.

Oprettelse af Hærens Forplejningskorps

Ved oprettelsen af Hærens Forplejningskorps den 1. oktober 1868 oprettedes samtidig under korpset 3 intendanturer, nemlig to generalkommandointendanturer og en materielintendantur.

Denne materielintendantur blev i forbindelse med oprettelsen af Forsvarets Intendanturkorps i 1951 ændret til "Forsvarets Materielintendantur" og det var hensigten, at den nye myndighed skulle varetage anskaffelse og forvaltning af alt intendanturmateriel til alle forsvarets enheder.

I forbindelse med de i perioden 1960-90 gennemførte organisationsændringer i forsvaret blev Materielintendanturens opgaver overført til andre myndigheder og den blev nedlagt med udgangen af 1990. Denne artikel om Materielintendanturen er udarbejdet i samarbejde med den sidste chef, kommandørkaptajn Flemming Houstrup Jensen  og der redegøres heri om forhistorien og  udviklingen.

Forsvarets Materielintendantur

Den 1. november 2001 var det 50 år siden at Forsvarets Materielintendantur blev oprettet som værnsfælles myndighed. Mange medlemmer af Intendanturforeningen har igennem årene haft kontakt med denne virksomhed indtil den blev nedlagt med udgangen af 1990.

Forhistorie og perioden indtil 1951

Forhistorien går imidlertid 225 år tilbage og med reference til blade.

INTENDANTUR ORIENTERING´s jubilæumsnummer fra 1968 skal de historiske hovedtræk samt afslutningen omtales her. Først lidt om opbygningen:

Ved reskript af 8. juni 1774 oprettedes "Det kongelige militaire Vahre-Magasin". Desuden eksisterede "Lazaret- og Kasernedepotet". Disse to materielforvaltningsenheder udgjorde under betegnelserne Munderingsdepotet henholdsvis Inventariedepotet grundstammen i den Materielintendantur, som blev oprettet samtidigt med Hærens Forplejningskorps og underlagt dette korps i 1868. Den nye Materielintendantur fik domicil i Rigensgade 11 i København, hvor "Det kongelige militaire Vahre Magasin" /Munderingsdepotet hidtil havde haft til huse. Siden 1685 havde der her ligget en klædefabrik som fremstillede uniformsstoffer til hær og flåde.

Materielintendanturen blev i 1907 direkte underlagt Krigsministeriet. I 1909 blev Sanitetsdepotet udskilt fra Inventariedepotet og underlagt Lægekorpset.

Stigende pladsbehov nødvendiggjorde, at der i årene 1939/41 på adressen Lyngbyvej 100 i København blev bygget et større firelænget ejendomskompleks til brug for Materielintendanturen og dens depoter. Munderingsdepotet fik her egne værksteder, og der indrettedes en moderne konfektionsfabrik. Fra september 1943 og indtil kapitulationen i maj 1945 overtog den tyske besættelsesmagt bygningerne på Lyngbyvej 100, og Materielintendanturen måttet midlertidigt rykke sammen i de tidligere lokaler i Rigensgade. Efter krigens afslutning overtog Materielintendanturen igen bygningen på Lyngbyvej.

Nyordningen i årene 1950-51

Den organisation, som på grundlag af Forsvarskommissionens betænkninger blev gennemført for forsvaret i årene 1950-51, omfattede ikke en enhedsorganisation for hele forsvaret under den nye stilling som Forsvarschef, men en opdeling af den operative ledelse og den administrative/forvaltningsmæssige ledelse mellem Forsvarschefen og det nye Forsvarsministerium. Det medførte, at der til varetagelse af de samlede opgaver for hele forsvaret blev oprettet bl.a. følgende myndigheder direkte under Forsvarsministeriet:

  • Forsvarets Krigsmaterielforvaltning
  • Forsvarets Materielintendantur
  • Forsvarets Bygningstjeneste
  • Forsvarets Intendanturkorps
  • Forsvarets Lægekorps
  • Dyrlægekorpset
  • Den militære Klædefabrik
  • Den militære Brødfabrik

Ved oprettelsen af disse myndigheder var det forudsat, at de myndigheder, enheder, tjenester m.v., der hidtil havde varetaget opgaverne for hæren, søværnet og flyvevåbnet skulle indgå i disse myndigheder.

Den nye Forsvarets Materielintendantur (FMI) fik som hovedopgave at forsyne forsvaret med dets behov for beklædning, kaserne- og lejeinventar, feltkostmateriel, sygehusinventar, gymnastik og idrætsrekvisitter, kontormaskiner og forbrugsgods. Hærens Materielintendantur kom til at danne kernen i den nye myndighed, idet hæren i et vist omfang allerede var fællesleverandør for de 3 værn.

Overgangen til den nye organisation fandt sted pr. 1. november 1951, hvor FMI blev organiseret med en administrationsafdeling og en driftsafdeling samt Jyske Depot i Randers og Sjællandske Depot på Lyngbyvej. I 1953 oprettedes yderligere en forvaltningsafdeling, og de 2 depoter ændrede betegnelse til intendanturdepoter.

I 1954 overtog FMI forvaltningen af velfærdsmateriel og i 1955 fulgte forvaltningen af kontorteknisk udstyr og kontorartikler. Sanitetsdepotet under Forsvarets Lægekorps blev nedlagt i 1959 og forvaltningen af sanitetsmateriel overgik til FMI. I 1963 overtog FMI endvidere forvaltningen af værnsfælles skematiske bøger og blanketter.

I Grindsted blev der i 1960 oprettet Jyske Intendanturpark, der som fremskudt park skulle betjene Region III og IV, mens Jyske Intendanturdepot i Randers fortsat skulle betjene myndighederne i Region I og II og samtidigt fungere som baseintendanturpark.

Her slutter så (med lidt god vilje) historien om opbygningens 200 årige periode og afviklingens 25 årige lange, men interessante historie kan påbegyndes.

Rationaliseringsundersøgelser og materielkommandoer

Det var i Forsvarskommissionens betænkninger fra 1950-51 forudsat, at opbygningen af myndighederne, herunder Forsvarets Materielintendantur skule foretages med henblik på betjening af alle de tre værn og med en høj grad af decentralisering. Det havde imidlertid vist sig vanskeligt at gennemføre planerne fuldt ud, bl.a. på grund af værnsvise forskelle og ønsket om at bevare den hidtidige direkte tilknytning mellem det enkelte værn og de faglige myndigheder.

En række rationaliseringsundersøgelser førte derfor til, at der i årene efter forsvarsloven fra 1960 blev gennemført en mere værnsorienteret struktur for bl.a. at give bedre mulighed for planlægning og styring af værnenes økonomi og personelressourcer samt for at varetage de nye opgaver på det materielmæssige område, der var en følge af den tekniske og materielmæssige udvikling samt våbenhjælpen - især fra USA.

Denne udvikling førte til oprettelsen af materielkommandoer i de tre værn og i hæren blev Hærens Materielkommando etableret i 1967 direkte under Hærkommandoen. Indledningsvis med en placering i Brødeskov, men senere udflyttet til Hjørring. Under denne kommando samledes efterhånden alle hærens materiel- og tekniske områder fra Hærens Tekniske Korps, Ingeniørteknisk Tjeneste, Hærens Signaltekniske Tjeneste, Våbenarsenalet og Ammunitionsarsenalet.

Omplacering af opgaverne

I 1968 overførtes  fra FMI til denne nye, store kommando forvaltningen af det feltmæssige intendanturmateriel, d.v.s. mundering, feltkostmateriel, sanitetsmateriel m.v. Samtidigt indlemmedes intendanturdepoterne og parken i de 3 parkområder oprettet under Hærens Materielkommando, og placeret i Brødeskov, Hjørring og Søgårdslejren.

Tilbage ved FMI var herefter hovedsageligt kun centralforvaltning af kommandantskabsmateriel ved formidling af køb med levering direkte fra leverandør til bruger, d.v.s. uden egentlig lagervirksomhed bortset fra blanketter m.m. Forsvarets Filmtjeneste og den dertil knyttede fototjeneste med domicil på Christianshavn blev i 1972 organisatorisk underlagt FMI. Her foregik en del lager- og distributionsvirksomhed. Fra 1. juni 1967 var FMI blevet underlagt det dengang nyoprettede Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat. Ved etableringen af Forsvarskommandoen i Vedbæk i begyndelsen af 1970-erne blev mange af direktoratets opgaver overført til denne kommando. FMI, der nu var en mindre institution med kun ca. 50 medarbejdere, blev direkte underlagt Forsvarskommandoen, og flyttede i 1974 fra Lyngbyvej til Vedbæk. Filmtjenesten blev dog først flyttet fra Christianshavn til Vedbæk i 1983.

I slutningen af 1985 indledte Forsvarskommandoen et omfattende decentraliseringsprogram med størst mulig delegering af bl.a. økonomisk disponering og ansvar til myndighederne indenfor en ny niveaustruktur, omfattende Niveau III (regimenter, flådestationer, flyvestationer, skoler m.v.), Niveau II (operative kommandoer og materielkommandoer) og Niveau I (Forsvarskommandoen).

Som centralforvaltende myndighed forsvandt hermed det hidtidige grundlag for FMI´s fortsatte eksistens, og virksomheden passede i øvrigt ikke til den nye organisatoriske niveaustruktur. En flerårig afvikling påbegyndes i takt med decentraliseringens fremadskriden. Fototjenesten med fotografer overgik i 1987 til Forsvarets Center for Lederskab. Hertil overførtes senere også resten af filmtjenesten med forvaltningspersonel.

Låseteknikertjenesten med specialuddannede låseteknikere overførtes i 1989 til Hærens Materielkommando. Hertil overførtes samme år blanketforvaltningen med lagerpersonel. Forvaltningen af indkøbsrammeaftaler fordeltes mellem materielkommandoerne og Forsvarskommandoens cafeteriaforvaltning.

Hele denne udvikling førte til, at Forsvarets Materielintendantur blev nedlagt med udgangen af 1990 samtidig med, at der den 1. januar 1991 gennemførtes en ny struktur for forsvaret på grundlag af Forsvarskommissionens betænkning af 1988.